|
Nye bøger på PUC 19. august 2009

Formørkelse
Stephenie Meyer
Formørkelse er den ivrigt ventede tredje del af Stephenie Meyers medrivende vampyrkærlighedssaga.
En række bestialske mord i det nærliggende Seattle vækker opsigt og uro, ikke mindst blandt Edward og hans familie, der ikke er i tvivl om, at det er en nyskabt vampyr, der er på spil. Samtidig kredser den smukke, men frygtindgydende vampyr, Victoria, omkring den lille by Forks på udsigt efter hævn over Bella. Mens farer således trænger sig på fra alle sider, bliver Bella tvunget til at træffe en næsten umuligt valg mellem sin kærlighed til Eward og sit stærke venskab med Jacob - velvidende at hendes beslutning kan antænde den gamle kamp mellem vampyrer og varulve. Med den snarlige afslutning af high school trænger endnu en altafgørende beslutning sig på for Bella: skal hun vælge at leve et normalt liv eller tage det uigenkaldelige skridt over i vampyrernes verden?
Dødens terning
Kenneth Bøgh Andersen
Dødens terning er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie, Den Store Djævlekrig. Filip er vendt tilbage til Jorden. Han savner Satina, men efter opholdet i Helvede, hvor Lucifer, selveste Satan, forsøgte at oplære ham i ondskab, har meget ændret sig for ham. Men en dag går alting galt: Filip ser syner og har tre nærdødsoplevelser, og til sidst banker døden virkelig på hans dør: Selveste Mortimer, Døden, har brug for hans hjælp, for hans terning er blevet stjålet. Den terning, der tildeler menneskene deres leveår. Dødens terning vandt Orla Prisen 2009 i kategorien Fantasy.
Kære fucking dagbog
Henrik List
Kære fucking dagbog er en roman, der knitrer af rastløst ungdomsliv, postmoderne weltschmertz og diffus sms- og chat-kommunikation - baseret på en gruppe tidligere emo- og punkpigers rigtige dagbøger og oplevelser.
Fortalt af 15-årige Kat i hendes eget fragmenterede, slangprægede sprog er dette historien om hverdagen med en enlig mor, en psykisk syg far og en lillebror, som hun meget mod sin vilje deler værelse med.
Historien om veninder, cutting, mobning, stoffer, moderæs, piercinger og lykkepiller. Om følelserne for en smuk dreng, der måske er ... gay? Om et nyt ungdomsoprør i sort og pink; om et pigeunivers, der rummer både popkultur og punkattitude; om kampen for at bevare det elskede fristed 'Ungeren' på Jagtvej 69 op til politiets rydning den 1. marts 2007.
Kære fucking dagbog er en samtidsroman for både unge og voksne, der også tegner et skarpt portræt af forældrene til 00'ernes emo'er, punkere, gothere og scene-kids: en generation med bristede succesdrømme og manglende autoritet over for deres rebelske børn.
Besøg bogens hjemmeside her.
Filippa og troldmanden
Esther Rützou
Fantasy. 12-årige Filippa forfølger sammen med Stakke de skurke, der har kidnappet hendes tamme drage. En af skurkene er en troldmand, som vil tage magten over hendes by, men Filippa prøver at bekæmpe troldmanden og hans magiske kræfter
Den lille prins
Joanss Sfar
En af tidens førende franske tegneserieskabere - Joann Sfar - har omsat Den lille prins til tegneserie. Albummet blev kåret som det bedste album til børn og voksne på den store tegneseriefestival i Angoulême 2009.
Den lille Prins er den franske pilot og forfatter Antoine de Saint-Exupérys livsbekræftende og bevægende fortælling om den lille prins, der bruger barnets logik til at belære voksne om livet, døden og kærligheden.
Nu er bogen omsat til tegneserie af en af tidens absolut største franske tegneserieskabere, Joann Sfar. Historien har talt til børn og unge gennem generationer, men for Sfar kom den til at få en særlig betydning som trøst og inspiration, da han som 3-årig fik bogen af sin bedstefar efter at have mistet sin mor. I sin kendte og karakteriske streg og med klare farver formidler han stemningen fra bogen med respekt for og kærlighed til originalen.
Bogen udkom 2008 i Frankrig, hvor den på kort tid solgte over 100.000 eksemplarer. Den er blevet kåret som det bedste album til børn og voksne på den store tegneseriefestival i Angoulême, der anses for at være Europas vigtigste tegneseriepris. Den lille prins blev desuden kåret som årets bedste graphic novel 2008 i LIRE, Frankrigs mest anerkendte litteraturmagasin.
Andre nye bøger
Skønlitteratur
Bøgh Andersen: Antboy #1 - Tissemyrens bid
Bøgh Andersen: Den forkerte død
Finderup: Blink
Grønlund: Euro Trash
Jensen: Koldt blod - Tyvebanden
Karrebæk: I tilfælde af krig
Næsted Nielsen: Børnemordet i Berlin
Ottesen: Mester Mendi - Den skjulte nøgle
Scott: Magikeren
Sørensen: Fangen på djævleøen
Faglitteratur
63.3 Nørgaard: Jordbrug - ren teknologi
78.2 Barret: Sigurd og symfoniorkestret
80.1 Rickmann: Digte
Lærerbibliotek
Fællesskrift 09: Dannelse og dansk i en brydningstid
Skyggebjerg: Men sikken en historie
19.633 Høgh m.fl.: Podcasting - en lærervejledning
37.14 Henkel (red.): Stjernebilleder 1 og 2
83 Dencker (red.): Det rum[me]lige sprog

Konstantinopolitanerinde
|