|
Oplæg og foredrag
Nedenstående oplæg og foredrag kan du booke til brug i undervisningen.
Kontakt den lærer som står opført ved oplægget eller foredraget for at høre og aftale nærmere.
Husk at booke i god tid, så din kollega kan nå at forberede sig - gerne 3-4 uger i forvejen.
Har du lyst til at figurere på listen med din egen "nørd-viden", så kontakt KB.
1864
Nederlaget til Preussen og Østrig i 1864 var sidste pind til Danmarks ligkiste som anseelig europæisk magt. Rigets territorium blev reduceret med 40 procent ved tabet af Slesvig og Holsten og efterlod os som en ubetydelig småstat.
Virkningerne af 1864 er mange. Selv i dag finder man mentale spor efter krigen. I danskernes selvopfattelse som små og fredsommelige; i vores forhold til etniske minoriteter og tosprogethed; i vores mistillid til store ord og heroisme; og ikke mindst i vores forhold til Tyskland og Europa.
Gennemgang af, hvad der førte til krigen og selve slagets gang og konsekvenserne af udfaldet.
Foredraget indeholder billeder.
Varighed: 2 lektioner
Kontakt: KB
Den elektroniske musik's historie
Om elektronisk musik fra slutningen af 1800-tallet og frem til vore dages avancerede computermusik, hvor alle i dag med en computer i princippet er sin egen musiksmed.
Foredraget indeholder billeder, lyd og filmklip, samt en demonstration af, hvordan man selv kan komme i gang med at lave elektronisk musik.
Varighed: 2 lektioner
Kontakt: KB
Ibn Battuta
Den opdagelsesrejsende, som har rejst længst over land før dampmaskinen blev opfundet - 120.000 kilometer eller tre gange rundt om jorden.
Ibn Battuta var muslim, hvilket kan være derfor han ikke er så kendt i vesten som Vasco da Gama, Columbus og Marco Polo.
I begyndelsen af 1300-tallet tog Ibn Battuta på pilgrimsfærd som alle gode muslimer jo skal mindst én gang i deres liv. Det blev startskuddet til en fantastisk rejse tværs over Nordafrika til Mekka, og derfra rejste han rundt i hele mellemøsten, Østafrika, Indien, Maldiverne og Kina. Han rejste tilbage til Marokko mens Den Sorte Død hærgede. Videre til Spanien, ned gennem Sahara til Mali.
Det gode ved Ibn Battuta er, at han skrev alle sine oplevelser ned, og vi har derfor i dag et unikt indblik i mange forskellige kulturer som de tog sig ud i 1300-tallet.
Foredraget indeholder billeder.
Varighed: 2 lektioner
Kontakt: KB
Punk
Med hovedvægt på musikken, men også en gennemgang af forholdende for unge mennesker sidst i 70'erne og først i 80'erne, både nationalt og internationalt.
NO FUTURE! gentog punk-generationen som et mantra igen og igen, men det har vist sig, at mange af dem har klaret sig overordentligt godt siden hen. Fra samfundets ydercirkel til dets indercirkel...
Foredraget indeholder billeder, lyd og filmklip.
Varighed: 2 lektioner
Kontakt: KB
|